Diabetes

Hvad er diabetes?

Diabetes, også kaldt: sukkersyge, er en sygdom, hvor sukkerindholdet (glukose) i blodet er højere, end det burde at være. Der findes i alt fire former for diabetes. To af dem er dog mere kendt end de andre, nemlig:

Type 1 diabetes, også kaldt: ungdomsdiabetes. Denne type diabetes kan både børn og voksne få. Dog er det mest børn og teenagers, der får den.

Diabetes 1 er en ”auto-immun sygdom”. Det betyder, at det er kroppens immunsystem, der ødelægger cellerne i bugspytkirtlen, der producerer insulin, som er et meget vigtigt hormon.

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor man kan få diabetes 1. Sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes.

Type 2 diabetes, også kaldt: aldersdiabetes.

Ved type 2 diabetes er det ikke altid nødvendigt at tilføre insulin ved indsprøjtninger, ofte kan behandlingen styres ved hjælp af motion, kost. I nogle tilfælde skal der dog tabletter til, for at have kontrol over sygdommen. Type 2 diabetes rammer oftest overvægtige voksne. Derfor kalder man det en: livsstilssygdom.

Type 2 diabetes ses specielt hos personer, der:

- Har diabetes i familien

- Tidligere har haft diabetes under graviditet

- Er overvægtige

- Har forhøjet blodtryk

- Har åreforkalkning (for eksempel blodprop i hjertet)

- Har forhøjet fedtstoffer i blodet (kolesterol og triglycerid).

Derudover findes der to andre diabetesformer:

Graviditets-diabetes. Navnet siger det næsten i sig selv: det er en diabetesform, der opstår under graviditet og går oftest over efter fødslen.

Sekundær diabetes, er en diabetesform, som opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger som for eksempel behandling med binyrebarkhormon.

  

Sådan ville du føle, hvis du havde sukkersyge…

Når blodsukkeret stiger, er der nogle symptomer, som stort set alle deabetikere får. Disse symptomer skyldes for det meste, at sukkeret begynder at blive udskilt i urinen. Disse symptomer er:

- Tørst

- Hyppig vandladning

- Træthed

- Nedsat appetit og vægttab

- Kløe omkring kønsorganer

- Infektioner i hud og på slimhinder.

Symptomerne får man uanset om man har diabetestype- 1 og type 2.

Hvor mange og hvor meget?

Der er omkring 240.000 personer i Danmark, der har sukkersyge. Af dem har 80-90% type 2.

Antallet af type 2 diabetes patienter stiger hele tiden. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet.

Der koster Danmark cirka 18 milliarder kroner at betale for diabetes behandlinger.

- 80% bruges til behandling af komplikationer.

- 10% bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.

- 10% bruges på medicin.

Hvad kan diabetikeren selv gøre?

Som diabetiker, kan man gå på en diabetesskole. Det er en skole, hvor man lærer om diabetes. Forløbet er ikke særlig langt, men det hjælper mange. Det varer i ca 4 dage. Man kan tage skolegangen ud i ét, eller man kan vælge fx at tage en dags skolegang om ugen i 4 uger.

En vigtig ting at gøre er, at skrive diabetesdagbog. Den bruges til at skrive de målte blodsukkerværdier ned i. Diabetikerens læge bruger nemlig diabetesdagbog til kontrol af patienten. Patienten går til kontrol efter behov. Ved kontrollen vurderer de blodsukkeret og gennemgår en række andre ting:

-    Blodprøve

-    Hjemmemålinger af glukose(sukker) indholdet i blodet

-    Kostvaner

-    Blodsukker

-    Vægt

-    + andre prøver og undersøgelser efter behov hos den enkelte patient

De skal dog til en års-kontrol, som er “obligatorisk”. Her gennemgår de lidt flere ting udover det de gennemgår ved de små kontroller:

-    Blodprøve til at se sukkerhæmogobin i blodet

-    Blodprøve til at se fedtstoffer i blodet

-    Blodprøve til at se kreatinin, salte (natrium og kalium) i blodet

-    Blodtryk

-    Urinprøve til at se æggehvidestofudskillelse

-    Øjen-undersøgelse

-    Fodundersøgelse

-    Vægt

-    Livvide om maven

-    Motionsvaner

-    Rygning

Generelst skal patienten også være opmærksom på:

- At hvis patienten er overvægtig, skal han/hun tabe sig.

- Kolesterol og andre fedtstoffer i blodet skal måles regelmæssigt og let ubalance skal behandles

- Patienten bør ikke at ryge

- Man skal være opmærksom på sin sygdom og holde øje med om man har for højt og for lavt blodsukker

- Man skal måle blodsukkeret regelmæssigt.

- Mange skal lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger.

- Man skal altid have sukker på sig for at kunne behandle et for lavt blodsukker

- Man skal regelmæssigt gå til læge og få undersøgt øjne, fødder og nyrefunktion.

- Man skal søge læge hurtigst muligt, hvis man bliver syg.

Hvornår har man så egentlig diabetes?

Diagnosen stilles ved en måling af blodsukkeret, det kaldes: glukose-koncentrationen, oftest i en blodprøve, som bliver taget fra øret.

Hvis man har meget højt blodsukker ved en tilfældig måling, og hvis man samtidig har tørst, skal tisse meget og har vægttab, tyder det meget på, at man har sukkersyge.

Motion og kost

Det er vigtigt at få motioneret dagligt, når man har sukkersyge.

Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Det er også vigtigt at spise meget fedtfattigt, så man ikke tager på i vægt.

Diabetes ændrer den måde, din krop optager mad på

Nøglen til diabetes er insulin. Insulin er det, som hjælpe glukose (sukker) med at komme ud i kroppens celler, hvor det bliver brugt til at danne energi. Det, der kendetegner diabetes, er mangel på insulin i kroppen. I både type 1 diabetes og type 2 diabetes, har kroppen problemer med at transportere sukkeret (glukosen) ud af blodet og ind i cellerne. Det er først, når sukkeret kommer ud i cellerne, at det fungerer som kroppens brændstof.