Sådan fordøjer vi en burger

Fordøjelsen starter i munden, hvor vi med tænderne findeler maden, og søber maden ind i spyt, så alle stofferne starter med at blive opløst.

Sukkerfordøjelse:

Sukkeret - som også kaldes glukose  - findes i burgerbollen. Sukkeret er også kaldet stivelse, som består af kæder af glukose. For at glukosen fra bollen kan optages videre i tarmen og videregive sukkeret til blodet, så skal den lange kæde af glukose deles i hvert eneste sukkermolekyle. Det er nødvendigt for kroppen at fortage den proces for at sukkeret overhovedet kan optages i blodet igennem cellemembranerne i tyndtarmen.   

Fordøjelsen af sukkeret starter i munden, da der inden i spyttet bliver udskilt et enzym (et protein), der hedder spytamilase. Det enzym klipper de sukkerkæderne i stykker til mindre sukkermolekyler.

Når det er sket i munden, så går maden ned gennem spiserøret og ind i maven indtil tyndtarmen. Der er der et organ, som hedder bugspytkirtlen. Her udskilles nogle enzymer, som er aktive i tyndtarmen, som sørger for at de små sukkermolekyler bliver delt yderligere til enkelte molekyler af sukker. De kan derefter blive optaget ind i tarmcellerne (rillerne der står lodret) ved hjælp af diffusion. På den måde kan glukosen komme fra tarmcellerne ind i kapillærerne. Derefter bliver glukose molekylerne transporteret via blodet.  

Protein fordøjelse:

I burgeren vil vi finde proteinet i kødet. Proteiner består af lange kæder af aminosyrer. Når maden er blevet tygget i munden, videreført til spiserøret og videre til mavesækken skær der to ting: for det første bliver der udskilt saltsyre. For det andet udskilles der et enzym der hedder pepsin. Enzymet pepsins opgave er at hjælpe med at fordøje kødet/proteinerne.

For ligesom i sukkernes tilfælde kan en så lang kæde ikke komme gennem kroppens tarmceller til blodet. Derfor er det igen nødvendigt for kroppen at skille proteinkæden ad, så kæden delt til de byggeklodser som protein består af, nemlig aminosyrer.

De lange proteinkæder bliver altså angrebet af saltsyre og enzymet pepsin i mavesækken. Dermed bliver de lange kæder delt til lidt kortere aminosyre kæder (proteinkæder).

De korte aminosyrer kæder transporteres videre gennem tyndtarmen, og her kommer der igen, lige som ved fordøjelsen af glukose, et enzym som bliver spyttet ud fra buespytkirtlen. Det enzym er peptidase, enzymet angriber de korte proteinkæder, og så skiller det kæden i ad i dens byggesten, som er aminosyrer molekyler. De kan dermed via diffusion komme fra tyndtarmen til blodet gennem tarmcellerne. Blodet transportere derefter aminosyre molekylerne rundt i kroppen til der hvor der er brug for dem. Aminosyren kan fx blive til nye byggesten eller energi.

Fedt fordøjelsen:

Fedet i burgeren kommer fra osten og for eksempel stegefedtet.

Burgeren bliver også i denne del af fordøjelsen tygget i munden og tilført en masse spyt, derfra transporteret gennem spiserøret og maven, uden at der indtil videre er sket noget med fedtet. Men i tyndtarmen i buespytkirtlen udskilles der enzymet lipase som arbejder i tyndtarmen.

Langt de fleste fedtstoffer som vi indtager, består af tre glycerider, de tre glycerider vil have svært ved at komme gennem tarmcellerne og ind til blodet. Den proces der så skal til, er at enzymet lipase sørger for at klippe de tre glycerider til glycerol og fedtsyrer. Men fedtmolekylerne afskyer vand, så når de går gennem fordøjelsessystemet så danner de bare nogle dråber, som udelukker vandet, derfor ville det være svært for lipase at arbejde med de molekyler enkeltvis.

Derfor kommer et andet organ til undsætning, nemlig galdeblæren. Galdeblæreren er fyldt med galdesalte, som er nogle emulgatorer. Galdesaltene kan trænge ind i fedtdråberne og gøre fedtdråberne meget mindre. Galdesaltene består af et hoved, som er polær og en hale, som er upolær. Galdesaltene stikker halerne ind i fedtdråberne og gør dem til bitte små dråber. Jo mindre dråberne er jo nemmere er det for lipasen at skille glycerolen fra fedtsyren.

Når stofferne er adskilt så er der glycerol der er polær og fedtsyre der er upolær tilbage. Fedtstofferne er nu så små at de kan diffusion gennem tarmcellerne og optages i blodet. Og ligeledes kan glycerol komme gennem tramcellerne og ind til kapillærgangen hvor det optages i blodet og transporteres videre gennem kredsløbet.