søndag den 23. februar 2014

Forhøjet kolesteroltal

Hvor findes kolesterol i kroppen?

Kolesterol indgår i det fedt vi indtager via mad.

Kroppen danner også selv kolesterol, hvis mængden i kroppen ikke er høj nok. Dette sker i leveren.
Kolesterol er byggeklods til cellemembraner og et råstof til steroid-hormoner (fx kønshormoner). Desuden indgår det i D-vitamin og galdesyre. 


Forhøjet kolesteroltal:

Udlevering af kolesterolsænkende medicin er tidoblet siden 1994.
Dette tyder altså på at det er et stigende problem.

Men det er vigtigt at huske, at forhøjet kolesteroltal er ikke i sig selv en sygedom, men det kan medvirke til udvikling af åreforkalkning og yderligere hjerte-kar-sygdomme.

Kolesteroltallet i sig selv er ikke farligt, men det er betændelsesforandringerne, som det kan skabe i pulsårene. Betændelsesforandringerne kaldes inflammation og danner baggrund for mange livsstilssygdomme.  
Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol har en beskyttende virkning. Det er forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning.
LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin.
HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer.

Kolesteroltallet afhænger altså også af hvad man spiser, og dermed hvad man sender gennem fordøjelsessystemet.


Symptomer:

Normal mærkes der ingen symptomer på forhøjet kolesteroltal. Derfor opdager mange det først i forbindelse med en test eller begyndende symptomer på andre lidelser .

Forhøjet kolesteroltal kan gå i arv fra foregående generation. Ved sådanne tilfælde kan der opstå symptomer i form af gule buler under huden. Symptomerne forekommer dog oftest ikke hor yngre personer.

Man kan altså sagtens have forhøjet kolesteroltal uden at vide det.   

Illustration af symptomet i form af gule buler under huden

Forebyg forhøjet kolesteroltal:


  • Dyrk motion dagligt! Generelt anbefales voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og børn mindst 60 minutter om dagen. Har du forhøjet kolesteroltal kan det godt betale sig at være endnu mere fysisk aktiv.
  • Undgå overvægt
  • Spis sundt. Kostfibre er specielt et godt våben mod forhøjet kolesteroltal. Det anbefales derfor at spise groft, frugt og grønt.Kostfibrene binder kolesterol til maden og trækker det med ud i afføringen, i stedet for at lade det blive i kroppen.
  • Undgå animalsk fedt. Fx synlige fedtkanter smør, spegepølse og bacon.Spis i stedet lyst kød, fisk, grønt og fibre. Ønsker man at gå hele vejen, kan vegetarisk kost prøves, da dette har markant virkning på sænkning af kolesterol i kroppen.

Diabetes

Hvad er diabetes?

Diabetes, også kaldt: sukkersyge, er en sygdom, hvor sukkerindholdet (glukose) i blodet er højere, end det burde at være. Der findes i alt fire former for diabetes. To af dem er dog mere kendt end de andre, nemlig:


Type 1 diabetes, også kaldt: ungdomsdiabetes. Denne type diabetes kan både børn og voksne få. Dog er det mest børn og teenagers, der får den.

Diabetes 1 er en auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens immunsystem, der ødelægger cellerne i bugspytkirtlen, der producerer insulin, som er et meget vigtigt hormon.

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor man kan få diabetes 1. Sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes.



Type 2 diabetes, også kaldt: aldersdiabetes.

Ved type 2 diabetes er det ikke altid nødvendigt at tilføre insulin ved indsprøjtninger, ofte kan behandlingen styres ved hjælp af motion, kost. I nogle tilfælde skal der dog tabletter til, for at have kontrol over sygdommen. Type 2 diabetes rammer oftest overvægtige voksne. Derfor kalder man det en: livsstilssygdom.

Type 2 diabetes ses specielt hos personer, der:

- Har diabetes i familien

- Tidligere har haft diabetes under graviditet

- Er overvægtige

- Har forhøjet blodtryk

- Har åreforkalkning (for eksempel blodprop i hjertet)

- Har forhøjet fedtstoffer i blodet (kolesterol og triglycerid).

Derudover findes der to andre diabetesformer:

Graviditets-diabetes. Navnet siger det næsten i sig selv: det er en diabetesform, der opstår under graviditet og går oftest over efter fødslen.

Sekundær diabetes, er en diabetesform, som opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger som for eksempel behandling med binyrebarkhormon.
  

Sådan ville du føle, hvis du havde sukkersyge

Når blodsukkeret stiger, er der nogle symptomer, som stort set alle deabetikere får. Disse symptomer skyldes for det meste, at sukkeret begynder at blive udskilt i urinen. Disse symptomer er:

- Tørst

- Hyppig vandladning

- Træthed

- Nedsat appetit og vægttab

- Kløe omkring kønsorganer

- Infektioner i hud og på slimhinder.

Symptomerne får man uanset om man har diabetestype- 1 og type 2.

Hvor mange og hvor meget?

Der er omkring 240.000 personer i Danmark, der har sukkersyge. Af dem har 80-90% type 2.

Antallet af type 2 diabetes patienter stiger hele tiden. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet.

Der koster Danmark cirka 18 milliarder kroner at betale for diabetes behandlinger.

- 80% bruges til behandling af komplikationer.

- 10% bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.

- 10% bruges på medicin.


Hvad kan diabetikeren selv gøre?

Som diabetiker, kan man gå på en diabetesskole. Det er en skole, hvor man lærer om diabetes. Forløbet er ikke særlig langt, men det hjælper mange. Det varer i ca 4 dage. Man kan tage skolegangen ud i ét, eller man kan vælge fx at tage en dags skolegang om ugen i 4 uger.

En vigtig ting at gøre er, at skrive diabetesdagbog. Den bruges til at skrive de målte blodsukkerværdier ned i. Diabetikerens læge bruger nemlig diabetesdagbog til kontrol af patienten. Patienten går til kontrol efter behov. Ved kontrollen vurderer de blodsukkeret og gennemgår en række andre ting:

-    Blodprøve
-    Hjemmemålinger af glukose(sukker) indholdet i blodet
-    Kostvaner
-    Blodsukker
-    Vægt
-    + andre prøver og undersøgelser efter behov hos den enkelte patient

De skal dog til en års-kontrol, som er obligatorisk. Her gennemgår de lidt flere ting udover det de gennemgår ved de små kontroller:

-    Blodprøve til at se sukkerhæmogobin i blodet
-    Blodprøve til at se fedtstoffer i blodet
-    Blodprøve til at se kreatinin, salte (natrium og kalium) i blodet
-    Blodtryk
-    Urinprøve til at se æggehvidestofudskillelse
-    Øjen-undersøgelse
-    Fodundersøgelse
-    Vægt
-    Livvide om maven
-    Motionsvaner
-    Rygning

Generelst skal patienten også være opmærksom på:

- At hvis patienten er overvægtig, skal han/hun tabe sig.

- Kolesterol og andre fedtstoffer i blodet skal måles regelmæssigt og let ubalance skal behandles

- Patienten bør ikke at ryge

- Man skal være opmærksom på sin sygdom og holde øje med om man har for højt og for lavt blodsukker

- Man skal måle blodsukkeret regelmæssigt.

- Mange skal lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger.

- Man skal altid have sukker på sig for at kunne behandle et for lavt blodsukker

- Man skal regelmæssigt gå til læge og få undersøgt øjne, fødder og nyrefunktion.

- Man skal søge læge hurtigst muligt, hvis man bliver syg.



Hvornår har man så egentlig diabetes?

Diagnosen stilles ved en måling af blodsukkeret, det kaldes: glukose-koncentrationen, oftest i en blodprøve, som bliver taget fra øret.

Hvis man har meget højt blodsukker ved en tilfældig måling, og hvis man samtidig har tørst, skal tisse meget og har vægttab, tyder det meget på, at man har sukkersyge.


Motion og kost

Det er vigtigt at få motioneret dagligt, når man har sukkersyge.

Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Det er også vigtigt at spise meget fedtfattigt, så man ikke tager på i vægt.


Diabetes ændrer den måde, din krop optager mad på


Nøglen til diabetes er insulin. Insulin er det, som hjælpe glukose (sukker) med at komme ud i kroppens celler, hvor det bliver brugt til at danne energi. Det, der kendetegner diabetes, er mangel på insulin i kroppen. I både type 1 diabetes og type 2 diabetes, har kroppen problemer med at transportere sukkeret (glukosen) ud af blodet og ind i cellerne. Det er først, når sukkeret kommer ud i cellerne, at det fungerer som kroppens brændstof.

fredag den 21. februar 2014

Forhøjet blodtryk

Hvorfor er forhøjet blodtryk relevant når vi har fokus på fordøjelsen?
Forhøjet blodtryk er interessant, da det blandt andet kan komme af fedme.

Hvad bør ens blodtryk normalt være?
Blodtrykket bør normalt være mindre end 140/90 mmHg. Det vil sige at hvis man konstant har et blodtryk over 140/90, så har man forhøjet blodtryk. Det gør hjertetarbejde større og medfører derfor risiko for åreforkalkning og skade af specielt hjerte, hjerne og nyrer.

Hvad er konsekvenserne?
Hvis man har forhøjet blodtryk bliver hjertets arbejde større og medfører derfor risiko for åreforkalkning og skade af specielt hjerte, hjerne og nyrer.

Hvad kan være årgsagen til forhøjet blodtryk?
Årsagen til forhøjet blodtryk er ukendt i ca. 95 % af tilfældene, når man taler om "primær" blodtryks forhøjelse. I sjældne tilfælde, hvor der findes en årsag, foreligger der "sekundær" blodtryks forhøjelse, hvilket specielt er hos yngre mennesker.

Den ”primære” blodtryks forhøjelse skyldes:
*Arvelige forhold, samt en række andre ukendte faktorer, der blandt andet påvirker kroppens regulering af salt og vand, samt pulsårernes funktioner.
Den ”sekundære” blodtryks forhøjelse skyldes blandt andet:
* Nyresygdomme, her under nyrebetændelse eller forsnævring af nyrearterierne
* Binyrelidelser, herunder hormonproducerende svulster
* Graviditet
* Bivirkninger fra lægemidler fra fx binyrebarkhormon eller P-piller
* Indtagelse af fx kokain, amfetamin eller meget store mængder lakrids (lakrids indeholder stoffer, der        tilbageholder både salt og vand i kroppen).
* Tobaksrygning
* Fedme
* Stress
* Manglende motion
Symptomer på forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk giver normalt ingen symptomer og opdages derfor ofte ved en tilfældighed når man fx er til lægen og han/hun tjekker ens blodtryk.
Der kan dog forekomme nogle symptomer som fx:
Hovedpine
Træthed
Svimmelhed
Hvis man har nogle af følgende symptomer bør man derfor få tjekket sit blodtryk ved lægen.

Konsekvenser ved forhøjet blodtryk:
Ved langvarig eller meget svær blodtryk forhøjelse kan dette medføre symptomer på hjertesvigt, som viser sig ved fx åndenød og hævede ben, samt beskadigelse af nyrer, øjne og hjerne.

Hvad kan man selv gøre ved forhøjet blodtryk?
Det er altid en god idé at kende sit blodtryk især hvis man har andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom
Derudover det en god idé at:
Undgå rygning
Tabe sig, hvis man er overvægtig
Dyrke regelmæssig motion
Spise hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
Evt. sukkersyge skal være under kontrol
Målt sit kolesteroltal ved en blodprøve
Undgå et overforbrug af spiritus, salt og lakrids
Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 3 (mænd) eller 2 (kvinder) genstande om dagen
Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
Derudover skal du også følge lægens råd om forebyggelse og behandling.

Alle disse ting er ting som er grundlæggende for din sundhed. Derfor bør du også kigge på disse råd selvom du ikke har forhøjet blodtryk, da du også kan forbygge det (og mange andre livsstilssygdomme) igennem blandt andet disse råd.

torsdag den 20. februar 2014

Kulhydrater

Grundlæggende om kulhydrater:

Kulhydrater finder man i de fødevarer som stammer fra planter. Det vil blandt andet sige grønsager, brød, pasta, slik og sodavand. Alt kulhydrat stammer fra planternes produktion af glukose i fotosyntesen. Kulhydrater opdeler man i de simple og de komplekse. Simple kulhydrater er: Glukose, fruktose og hvidt sukker, så det er de sødere madvarer som lys pasta, sukker, frisk og tørret frugt med mere. De komplekse er: Stivelse og plantefibre, altså det "grovere" madvare som groft brød, kartofler, korn med mere.

Glukose
Grundformlen for glukose: C6H12O6






















Glukose er et sukkerstof, som vi bruger som energikilde. Glukose er det, vi i daglig tale kalder: druesukker. Det er ikke nær så sødt som sukrose, som vi i daglig tale kalder: “almindeligt sukker” eller køkkensukker. Glukose dannes i planter i fotosyntesen. Glukose er vandopløseligt, som gør, at der kan blandes i vand. Dette gør det nemt for kroppen at optage sukkerstoffet. Glukose optages fra tarmen og bliver med blodet transporteret til organismens celler. Alle organismers celler kan forbrænde glukose og derved få deres energibehov dækket.

Hjernen og de røde blodlegemer er afhængige af en konstant forsyning af glukose fra blodplasmaet. Leveren og musklerne kan oplagre glukose, hvilket vil sige, at de kan gemme det og bruge der senere, når de har aller mest brug for det. Musklerne bruger glukosen til energi, men leveren bruger det til at sikre hjernevævet den glukose, den har brug for i de perioder, hvor der ikke er nogen optagelse af glukose i tarmen.


Fruktose

Grundformlen for fruktose: C6H12O6


















Fruktose findes i frugt og honning. Det er et meget sødt sukkerstof. Fruktose er ikke med til at mætte dig, hvilket andre kulhydrater er med til. Man får altså ikke en mæthedsfølelse af at spise fruktose.


Sukrose

Grundformel for sukrose: C12H22O11




















Sukrose er det, vi i daglig tale kalder normalt køkkensukker. Sukrose er glukose og fruktose, der er bundet sammen. Der er altså en glykosebinding og en fruktosebinding. Sukrose findes i mange produkter som for eksempel kager og slik.



Stivelse




















Stivelse er lang kæde af flere hundrede glukoseenheder/molekyler sat sammen. Stivelse findes i bl.a. kartofler,majs og korn. Det er et tungtopløseligt stof i koldt vand. Det vil sige, at for at stivelse kan opløses i vand, skal skal det varmes op til omkring kogepunktet. 




Cellulose

Grundformel for cellulose: (C6H10O5)n


















Cellulose er ligesom stivelse. Det består også af flere hundrede glukoseenheder/molekyler sat sammen. Der er dog en lille ændring i strukturen i cellulose, der gør, at molekylen er meget stærkere end stivelse. Cellulose findes i planter, som det, man kalder for plantefibre. Mennesker kan bare ikke, i modsætning til dyr, nedbryde cellulose, da vi ikke har et enzym til dette. Vi har altså ikke evnen i vores fordøjelsessystem til at nedbryde cellulose.

Fedtsyrer

Fedtet, der er en af vores primære energikilder.  Det indeholder meget energi pr. gram, og fedt er en livsvigtig byggeklods til mange af cellernes strukturer.

Fedt består af flere kategorier:

Fedtsyrer

  • Er lange kæder bestående af carbon
  • Kæden her typisk en endelse på den kemiske forbindelse: -COOH
  • Findes i planter og dyr.
  • Er energikilde, energidepot og byggeklods til andre stoffer.


Triglycerider

  • Er en smule med komplicerede end fedtsyrekæderne.
  • Består af to typer molekyler: som hedder glycerol.
  • Struktur: kan beskrives som et glycerol-hoved med tre fedtsyrekæder.
  • Er det væsentligste energidepot i kroppen.


Fosfolipider

  • Noget af det vigtigste fedt, fordi det er byggeklods til cellemembraner i vores celler.
  • Er isolerings materiale til nervecellerne, for ellers ville nerverne efterligne et el-kabel - simpelthen kortslutte, hvis isoleringen ikke er tilstede. 
  • Struktur: en fosfat-ion koblet sammen med to fedtsyrer og andre småting.



Kolesterol

  • Er ikke så farlig som man ellers går og tror.
  • Kroppen danner den nemlig selv, hvis mængden i kroppen ikke er høj nok.
  • Er byggeklods til cellemembraner
  • Er råstof til steroid-hormoner (fx kønshormoner)

Billedet viser, hvordan kolesterol er en del af cellemembranen sammen med fosfolipider, kulhydrater og proteiner   

Proteiner

Bruges til:
  • Energikilde
  • Byggeklods til cellemembraner, knogler, bindevæv, hud osv.
  • Musklers bevægelige del.
  • Genkendelses-kort mellem celler.

  • Immunforsvar.
  • Enzymer

    Struktur: kæder, bestående af aminosyrer
    Den kemiske struktur for aminosyrer 

    Aminusyrer

    • Kæden er bundet sammen (et protein) kaldes peptidbinding.
    • Proteiner kaldes derfor polypeptid
    • Bestemmer altså hvad en protein kan
      • Fordi den kemiske sammensætning er bestemmende for proteins struktur, polaritet, surhed, ladning osv.  

    Når det unormale bliver normalt

    Der er rigtig mange overvægtige voksne i Danmark. Faktisk er cirka 40% overvægtige. Der kan være mange grunde til at danskerne er blevet mere overvægtige. Mere stillesiddende jobs og flere og flere billige fastfood kæder er nok en stor del af grunden til det. Desværre ser det heller ikke ud til at udviklingen er vendt endnu og der kommer stadig flere og flere overvægtige, både børn, unge og voksne.

    Danskernes kostvaner

    Generelt indeholder en dansk families kost alt for meget fedt og for få kulhydrater i forhold til den anbefalede energifordeling.

    I gennemsnit indeholder den 34 % fedt og 47 % kulhydrat hvor tallene burde være højst 30 % fedt og 55-60 % kulhydrat. Dog er tallene de seneste begyndt at gå den rigtige vej.

    Hvad er BMI?

    BMI står for Body Mass Index.
    BMI = Vægt / højde2

    BMI < 18.5: Undervægt
    BMI = 18.5 – 25: Normal vægt
    BMI = 25-30: Overvægt
    BMI = 30-35: Fedme klasse I
    BMI = 35-40: Fedme klasse II
    BMI > 40: Fedme klasse III
    En BMI-Værdi på 18,5-25 betyder at man er normalvægtig. Hvis man har et BMI på under 18,5 er man undervægtig og hvis man har en der er over 25 er man overvægtig. Men det er ikke altid man bare kan regne med BMI da det også afhænger af ens kropsbygning.

    BMI kan ikke beregnes på børn og ældre. Derudover kan det at vi alle har forskellige kropsbygninger gøre det svært at regne med resultatet man får ud af formlen. Den regner nemlig kun ud i 2 dimension form og ikke i 3 dimension som vi jo er. Derfor kan lave buttede mennesker få en lav BMI og en høj slank få en høj som siger han er overvægtig.

    Vitaminer & Mineraler

    Vitaminer

    Vitaminer er nogle stoffer som kroppen har brug for, for at kroppens enzymer kan fungere.
    De fleste vitaminer skal kroppen have tilført via fx maden vi spiser.
    Men D vitamin har kroppen mulighed for selv at danne. Det sker i huden ved påvirkning af UV lys.

    Vitaminerne er vigtige for fordøjelsessystemet, da de medvirker til dannelsen af enzymer. Processer ved fordøjelsen vil altså dermed ikke være mulige at udføre, hvis der ikke er nogle vitaminer i kroppen til at danne enzymerne.

    Mineraler

    Mineraler har kroppen også brug for, men i meget små mængder.
    Det er nødvendigt at indtage tiltrækkeligt  med mineral via føden , for at opretholde et godt helbred.
    Mineraler har bl.a. indflydelse på kroppens vækst og immunforsvar.




    Kost & Sundhed


    De 10 kostråd:
    1.      Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
    2.      Spis frugt og mange  grøntsager
    3.       Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret
    4.      Vælg fuldkorn
    5.      Vælg magert kød og kødpålæg
    6.      Vælg magre mejeriprodukter
    7.      Skær ned på dit forbrug af mættet fedt
    8.      Spis mad med mindre salt
    9.      Spis mindre sukker
    10.   Drik vand 1,5 til 2 liter vand i døgnet

    Råd & Myter


    Hvorfor får man dårlig mave? 
    Noget i fordøjelsesprocessen er ikke som det skal være. Fordøjelsessystemet er meget vigtigt i forhold til at holde dig i live. Det er jo fordøjelsessystemet, der optager og omsætter vigtigt næringsstoffer og udskiller affaldsstoffer. Derfor er det så vigtigt at tænke over hvad det er man putter i munden. For det der afgør hvor god en fordøjelsesproces du får, er maden du putter i munden!    

    Det kan du gøre: 
    Spis regelmæssigt og fordelt over dagen.
    Spis hellere små portioner, men ofte - i stedet for store portioner, få gange om dagen.
    Vær opmærksom på hvordan lige præcis dit fordøjelsessystem fungere  -  det er nemlig meget individuelt.



    Hvad skal man drikke? 
    Ca. 70% af din totale kropsvægt består af vand. Derfor er vand så vigtigt at optage, både som drikkelse og via mad. Vand er livsnødvendigt at  for at opretholde kroppen i god stand.
    For at regne ud, hvor mange liter vand du skal drikke, kan du tage din kropsvægt i kl og gange med 0,033, altså: 
    Din kropsvægt i kg * 0,033

    Det kan du gøre:
    Det anbefales at drikke 1,5 til 2 liter vand om dagen. Drik fx et glas før du skal spise og kun lidt under måltidet. Dermed undgår du at komme til at "skylle" maden ned, uden at have tygget det tilstrækkeligt - dette er bedst for fordøjelsessystemet.
    Alt i alt kan dette ene element have stor indflydelse på resten af fordøjelsesprocessen.
         


    Hvor ofte bør man egentlig gå på toilettet? 
    Den tid der går fra man at puttet noget sundt og fiberrig mad i munden, til det er klar til at komme ud igen, tager ca. 8 timer  
    Derfor bør man minimum besøge toilettet mindst én gang om dagen.

    Det kan du gøre:
    Hvis man ikke er en hyppig gæst på toilettet, tyder det på at der er noget i vejen med ens kost. Spiser man fx meget hvidt brød, slik osv. får maven ikke meget at arbejde med.
    Hvis man er endt ude på dette spor, hvor kosten ikke har meget betydning, bør man begynde at arbejde med at spise sundere. Spis i stedet mad med indhold af fuldkorn, fibre og frugt og grønt.

      

    Friske grøntsager er sundere end frosne
    Nej, tro om igen!
    Frugt og grønt transporteres ofte langt. Derfor høstes frugter go grøntsager ofte i umodentilstand, dermed kan det nedsætte næringsindholdet.
    Frossen grønt kan derimod høstes når det er moden og derefter med det samme fryses ned. Ved at frugt og grønt fryses umildbart efter, minimeres tabet af næringsindhold  -  og  især  i forhold til hvis det skulle have kørt den lange vej til fx Danmark.

    Forsøg om fordøjelsen af fedt

    Materialer:
    3 reagensglas
    stativ
    vandbad, ca 30 °C
    phenolrødtopløsning
    frisk fløde
    0.1 M NaOH
    pancreatinopløsning 1 g/l
    5 ml pipette
    galdesalte
    termometer
    Ur

    Fremgangsmåde:
    De tre reagensglas sættes i stativet og mærkes med et tal så man kan se hvilken blanding det er. Hvert glas tilsættes følgende:

    1
    2
    3
    5 ml fløde
    +
    +
    +
    Galdesalt, en knivspids
    +
    +

    5 ml pancreatinopløsning

    +
    +
    5 ml vand
    +


    Phenolrødt, 8 dråber
    +
    +
    +
    Ryst glassene godt. Tilsæt NaOH dråbevis til de eller det glas, der har et gult skær indtil farven er ens rød i de tre glas. (Det behøver ikke være postkasse rødt) Anbring derefter glassene i vandbadet og noter hvor lang tid, det tager inden de skifter til farven de havde før. Forsøgs resultaterne skal forklares.

    (Det samme forsøg kan udføres med andre fedtstoffer.)


    Resultater:






    Illustration af forsøget:


    Denne lille video beskriver processen ved fordøjelse af fedt. Først en smule teori bag forsøget og fedtfordøjelse, med efterfølgende gennemgang af forsøget. 


    Forsøg om fordøjelsen af proteiner

    Forsøgs vejledning:


    Forord til forsøgene:

    I dette forsøg efterligner på en meget forstålig måde de processer, som sker i mavesækken og tyndtarmen, som fører til, at proteiner og fedtstoffer bliver delt til deres mindste byggeklodser, så de kan optages igennem tarmcellerne og blodet.

    Materialer:
    Små kødstykker
    Maveprotease (pepsin), pulver med 2000 FIP/g = 30.000 units/g
    1 M HCl
    3 plasticposer
    Termostat, 40 °C

    Fremgangsmåden:
    Der fremstilles følgende reaktionsblandinger:


    1
    2
    3
    Kød
    0
    75g
    75g
    Vand
    825 ml
    750 ml
    750 ml
    1 MHCI
    75 ml
    75 ml
    75 ml
    Maveprotease
    4 g
    4 g
    0 g


    Hver reaktionsblanding overføres til en ren plasticpose, der lukkes med en tæt og holdbar knude. Det kan være godt at sikre sig med en knude også i bunden af posen, men det behøver man ikke. På plasticposerne skrives et tal så man kan se om det er blanding 1,2 eller 3.
    Plasticposerne lægges i termostaten og de rystes så tit som muligt.
    Efter 2 timer filtreres reaktionsblandingen gennem en fin sigte.
    Den kødmængde, der er tilbage i sigten vejes.
    Den kødmængde, der er gået gennem sigten, tages som mål for fordøjelsen.

    Resultater:

    Dette skete i vores forsøg:
    Dette er blanding nummer 1. Der er intet kød i.

    Dette er alle tre blanding ved siden af hinanden efter de har lagt i varmeskab med cirka samme temperatur som kroppens. Posen i midten er pose nummer 2.

    Dette er indholdet af pose 2, efter vi har siet det og det nu står på en vægt. Nu bliver det meget tydeligt hvad det er at mavesyren gør nede i maven.

    Dette er indholdet af pose nummer 3, efter vi havde siet det. I denne pose var der ikke "mavesyre" i. Derfor er der meget forskel på denne pose og pose nummer 2, både på udsesende og vægt.


    Illustration

    Video over hvad der sker når proteinerne bliver op brudt, hvilket der forklarer hvorfor der skete det der skete med vores kød i forsøget: