Følg turen rundt i fordøjelsessystemet, og se, hvad der sker!

Munden

Her starter nedbrydningen allerede. I det, at maden indtages, tykkes og blandes med spyt, starter nedbrydningen. Maden hakkes i stykker med tænderne og æltes af tungen og tyggebevægelserne. Nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden af mundens basiske enzymer, amylase og ptyalin fra spytkirtlerne, da kulhydrater er let fordøjelige. Amylase og ptyalin er i “samme familie”. Denne familie kalder man for: α-amylase. De er begge enzymer, som nedbryder stivelse. De to enzymer findes som sagt i spyttet. Det vil sige, at noget af det første, der vil blive nedbrudt i et måltid er: kartofler, mel, majs og hvede. 

Resten af maden ryger videre i fordøjelsessystemet og fordøjes senere i processen. 

Svælget og spiserøret

Svælget, som er et muskulært rør, der starter bag næsehulen og fortsætter ned til spiserøret, sørger for, sammen med hosterefleksen, at maden kommer ned gennem spiserøret og ned i maven. Svælget sørger herved for, at maden ikke kommer ned i vores luftrør til lungerne, men at det kommer den rette vej, nemlig igennem spiserøret. 

Spiserøret er 20-30 centimeter langt. I spiserøret har vi nogle kraftige muskler. Disse muskler krammer sig rundt om maden og sørger for, at det kommer igennem spiserøret og ned i maven. Når spiserøret har gjort dit arbejde, ender maden i maven.

Maven

Når maden er kommet gennem spiserøret, føres det videre til maven. I maven er der syre og nogle gasser, som dræber bakterier og som nedbryder maden. Syren i maven påstår mest af saltsyre. Maveindholdet har en pH værdi på 2, hvilket også beviser, at der er syre i maven.  

I mavesaften, er der et enzym, som har navnet: pepsin. Det er en saft, som starternedbrydningsprocessen af proteiner i maven. Proteiner er sværere for kroppena at fordøje, end kulhydrater. Nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden og nedbrydningen af proteiner starter som sagt først i maven. Proteiner er dog ikke det sværeste for kroppen at fordøje. Fedt er det sværeste. Fedet tager længst tid for kroppen at fordøje og nedbrydningen af fedt starter send i forløbet. Fedt kan kun nedbrydes af galde. Derfor skal fedtet forbi leveren for at få galde fra galdeblæren. I tolvfingertarmen påbegyndes nedbrydningen af fedt fra maden. I tolvfingertarmen sker der det, at galden blander fedt og vand, som gør, at fedtet nedbrydes.

Tarmene

Tolvfingertarm

Når maden når frem til toldfingertarmen, er den i flydende form. Maden opholder sig i tolvfingertarmen i cirka 4 timer. Fedt, som er sværere for kroppen at fordøje, opholder sig der i længere tid. Nedbrydelsen i tarmen sker ved hjælp af galde, bugspyt og enzymer. 

Tyndtarm

Tarmindholdet opholder sig i ca. 3-5 timer i tyndtarmen. De fleste næringsstoffer fra maden går over i blodet. I blodet dannes nye næringsstoffer, som giver kroppen energi. 

Tyktarm 

De næringsstoffer, som ikke går i blodet går videre til tyktarmen. Her opholder de sig i mindst 10 timer. Det kan dog ske, at det ikke opholder sig der så længe, hvis man har diarre. Bakterierne i tyktarmen producerer K-vitaminer de sidste næringsstoffer. K-vitaminer er et vitamin, som gør, at blodet kan størkne. 

Alt det, som ikke bliver optaget af tarmvæggene og ført til blodet, er affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer ender med at være afføring. Kostfibre, giftstoffer og andet affald, som ikke kan fordøjes, bliver tørlagt, så det får en fastere form. 

Fra at maden indtages i munden og ender som afføring, altså når maden har været igennem hele fordøjelsessystemet, er der normalt gået 12-36 timer.